Forladt hus

Huset synker sammen under krybende vinstokke og knækkede bjælker, som om jorden selv prøver at sluge det helt. Vinden hyler gennem smadrede skodder og bærer hvisken, der ikke tilhører de levende. Rustne redskaber og revnede tallerkener ligger stadig på gulvet, uberørt siden den nat, hvor ildstedet blev koldt. Nogle siger, at røverbander tog det, andre sværger, at skoven gjorde det – under alle omstændigheder kalder ingen det hjem. Nu står det som et lig af en bolig, en advarsel naglet til jorden: i Kwalat kan selv sten og tømmer dø.